Kriterier for deltagelse

Konkurrencens vilkår og betingelser 
1) Når du uploader dit billede og hashtagget #kulturfoto16, accepterer du samtidig at deltage i konkurrencen og at deltage på konkurrencens vilkår og betingelser. 

2) Ved deltagelse i Kulturnattens konkurrence accepterer du også, at dit billede kan blive vist og gengivet (reposted) på alle Kulturnattens online medier: website, Instagram og Facebook-profil. 

3) For at deltage i konkurrencen skal du selv have taget billedet og du skal være fyldt 16 år. 

4) Vinderen får direkte besked i kommentarfeltet på vedkommendes Instagram-profil og vinderen kåres af Kulturnattens sekretariat og fotograf Maria Sattrup fra Sattrup & Høst. 

Gennemsyn og brug af billede 
Billederne gennemses af Kulturnatten for at sikre, at der ikke offentliggøres upassende fotos på konkurrencesiden. I tilfælde af, at der findes ulovlige, upassende eller stødende billeder på siden, vil disse øjeblikkeligt blive fjernet. 

Præmie 
Der udloddes én præmie til vinderen af konkurrencen. Præmien er en Kulturpakke med fribilletter til kulturoplevelser i København og selvfølgelig to stk. Kulturpas til Kulturnatten i 2017. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter. 

Behandling af personlige oplysninger
Kulturnatten indsamler personlige oplysninger i form af billeder, der vises, som i nogle tilfælde afbilleder individer (der er genkendelige). Det er en forudsætning for at deltage i konkurrencen ved at uploade et billede, at alle på billedet har givet deres specifikke tilladelse hertil. 
Kulturnatten gemmer de personlige oplysninger, der rekvireres i forbindelse med udnævnelse af vindere indtil Kulturnatten 2016, hvor den sidste del af præmien fremsendes. 
Kulturnatten forpligter sig til, at alle personlige oplysninger behandles på ansvarlig vis, og at alle personlige oplysninger håndteres fortroligt og i overensstemmelse med dansk lovgivning. Vinderen skal acceptere deres præmie og videregive de nødvendige oplysninger til Kulturnatten (navn, adresse og telefonnummer) senest to uger efter de er blevet kontaktet på Instagram.