Kulturnatten

Glæd dig til efterårets mest magiske aften fredag den 11. oktober

Mere end 200 museer, teatre, biblioteker, kirker, ministerier og særarrangementer i hele byen byder alle velkommen under Københavns største årlige en-dags begivenhed, og de spændende arrangementer viser, at byen omfavner mange aspekter af sit kulturelle liv.

Aktuelle datoer og vigtige deadlines til Kulturnatten 2024

Her kan I som arrangør orientere jer i de datoer og deadlines, der gælder for den aktuelle Kulturnat eller Lille Kulturnat.

Om Kulturnatten

Glæd dig til efterårets mest magiske aften fredag den 11. oktober

Med et væld af spændende arrangementer og særlige oplevelser, og et liv af glade mennesker i byens gader, er Kulturnatten tilbage den 11. oktober kl. 18.00 – 24.00.

Kulturnatten er den største årlige endagsbegivenhed i København, hvor mere end 200 arrangører, herunder museer, teatre, kirker, ministerier og biblioteker, slår dørene op for at byde publikum indenfor til en uforglemmelig aften i kulturens mangfoldige verden.

Kulturnattens program er klar her den 1. september, og igen i år kan man glæde sig til at opleve unikke særarrangementer specielt skabt til Kulturnatten og benytte muligheden for at komme bag facaden på bygninger og institutioner, der normalt er lukkede for vores nysgerrige øjne og ører.

Det eneste, du behøver for at deltage i Kulturnatten, er et Kulturpas, som kan købes her eller i 7-Eleven i Hovedstadsområdet. Et Kulturpas giver adgang til alle Kulturnattens arrangementer og fri transport med bus, tog og Metro i Hovedstadsområdet (zone 1-99) fra kl. 16.00 til kl. 04.00. To børn under 12 år har gratis entré, når de følges med en voksen med Kulturpas.

Vi ses til Kulturnatten!

For arrangører

Vil I være en del af Kulturnatten 2024

Login her