Instagram konkurrence

Kulturnatten har igen i år en konkurrence, hvor årets bedste foto belønnes med fribilletter til kulturoplevelser i København og to Kulturpas til Kulturnatten i 2023. 

Alle er velkomne til at deltage! Det eneste, det kræver at være med, er, at du har Instagram og et kamera eller en smartphone. 

Vi offentliggør vinderen den 28. oktober. Vinderen får direkte besked i en kommentar på fotoet på vedkommendes Instagram. Senere bliver vinderfotoet delt på Kulturnattens Instagram. 

Vinderen kåres af Kulturnattens sekretariat og fotograf Maria Sattrup. 

Kulturnatten forbeholder sig retten til at offentliggøre alle de deltagende fotos på Kulturnattens Facebook og Instagram samt på kulturnatten.dk. 

Sådan er du med i konkurrencen

1. Følg Kulturnatten på Instagram.

2. Del dine bedste fotos med #kulturnattenkbh og #kulturfoto22.

3. Skriv, hvor dine fotos er taget henne. Fotos skal være taget på selve Kulturnatten i København eller på Frederiksberg den 14. oktober 2022.

4. Læg ét foto op per opslag i stedet for at lave karruseller.

5. Sørg for, at din Instagram er åben, så vi kan se dine fotos.  

Konkurrencens vilkår og betingelser

Når du uploader dine fotos og bruger hashtagget #kulturfoto22, accepterer du samtidig at deltage i konkurrencen og at deltage på konkurrencens vilkår og betingelser:

1. Ved deltagelse i Kulturnattens konkurrence accepterer du, at dine fotos kan blive delt på alle Kulturnattens onlinemedier.

2. Bemærk, at der ikke må være genkendelige personer på dine fotos, hvis der ikke kan foreligges en skriftlig godkendelse til brugen af dine fotos fra den/de genkendelige person(er).

3. For at deltage i konkurrencen skal du selv have taget dine fotos, og du skal være fyldt 16 år.

4. Vinderen får direkte besked i kommentarfeltet på vedkommendes Instagram den 28. oktober 2022. Vinderen kontaktes op til tre gange over 14 dage, og hvis der ikke svares inden for 24 timer efter tredje kontaktforsøg, vælges en ny vinder.

5. Der udloddes én præmie til vinderen af konkurrencen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter.

6. Fotos gennemses af Kulturnatten for at sikre, at der ikke offentliggøres upassende fotos på konkurrencesiden. I tilfælde af at der findes ulovlige, upassende eller stødende fotos, vil disse øjeblikkeligt blive fjernet.