Om Kulturpas

Et Kulturpas giver adgang til over 250 særarrangementer og fri transport med bus, tog og Metro i Hovedstadsområdet zone 1-99 fra kl. 16.00 til kl. 04.00.

Kulturpasset koster 110 kroner. Kulturpasset kan købes som badge i alle 7-Eleven butikker i Hovedstadsområdet og på museer og udvalgte biblioteker i København og på Frederiksberg. Salget begynder den 1. oktober. Se hvilke salgssteder, der er tættest på dig her.

Vil du hellere have Kulturpasset på din smartphone, kan det indtil den 14. oktober kl. 18.00 købes i Kulturnattens webshop. Når det digitale Kulturpas er købt, skal det aktiveres på din telefon, og du er klar til at tage ud i Kulturnatten. Aktiver dit digitale Kulturpas med det samme, så du er sikker på det ikke driller på aftenen.



Det er aldrig sket, at Kulturpasset er blevet udsolgt, men på selve dagen er der risiko for, at de mindre salgssteder løber tør. Hvis du køber dit Kulturpas efter kl. 17.30 på Kulturnatten, så anbefaler vi 7-Eleven på Nørreport Station eller Hovedbanegården. Ellers er det muligt at købe dit Kulturpas digitalt på kulturnattens webshop hele Kulturnatten.

Husk at købe dit Kulturpas i god tid, hvis du vil bruge det som billet til offentlig transport.

Børnepas er gratis for alle børn under 12 år. Børnepasset kan kun fås som badge og er kun for sjov og ikke nødvendigt for, at børn kan deltage på Kulturnatten. Alle børn er velkomne i følgeskab af en voksen med Kulturpas. Børnepasset er ikke gyldigt som billet i bus, tog og Metro, men en voksen med Kulturpas kan tage to børn under 12 år med gratis.

Hent Kulturnattens oversigtsfolder her, så du hurtigt kan få et overblik over alle Kulturnattens mange arrangører.


Kulturpas refunderes ikke.

         

Om det digitale Kulturpas

Sådan aktiverer du dit digitale Kulturpas?

Se detaljeret guide her eller lige til venstre på denne side.

Sådan får du adgang til det digitale Kulturpas

Du kan altid tilgå dit digitale Kulturpas fra kulturpas.kulturnatten.dk eller fra linket i din sms eller e-mail.

Vi anbefaler at du gemmer linket, som et bogmærke i din browser, eller trykker på “Gem til hjemmeskærm”, så du kan tilgå passet hurtigt i løbet af Kulturnatten.

Sådan deler du et digitalt Kulturpas.

1: Tryk på “Send” under Kulturpasset du vil sende.

2: Tryk på “del linket” eller kopier linket og send det til personen, der skal have det digitale Kulturpas.

3: Personen modtager nu et aktiveringslink. Så snart det er aktiveret hos modtageren, vil det forsvinde fra dine Kulturpas.

Sådan modtager du et digitalt Kulturpas, som der er blevet delt med dig.

1: Tryk på linket, som du har modtaget fra personen, der har delt et digitalt Kulturpas med dig.

2: Du bliver nu bedt om at oprette en bruger. Indtast e-mail og telefonnummer (husk landekode)

3: Indtast verifikationskoden, som bliver sendt til dig med sms.

4: Tryk nu på knappen “Indløs”. Du bliver nu sendt til dine Kulturpas.

5: Aktiver dit digitale Kulturpas.

Vigtigt: Efter aktivering af et digitalt Kulturpas, kan du ikke bruge det gave-link, som du fik tilsendt fra din ven, til at tilgå det digitale Kulturpas. Du kan altid tilgå dine digitale Kulturpas fra kulturpas.kulturnatten.dk og vi anbefaler, at du gemmer denne side som bogmærke i din browser eller føjer siden til din hjemmeskærm.

Ofte stillede spørgsmål

Jeg har ikke modtaget noget link, da jeg købte det digitale Kulturpas?

Prøv at logge på kulturpas.kulturnatten.dk og se om du kan tilgå dit pas herfra.

Hvis du ikke har fået link i sms, kan der i få tilfælde være sket en fejl hos teleoperatøren, som gør at sms’en ikke er kommet frem, og vi har derfor også sendt linket i en e-mail. Er det hverken kommet i mail eller sms, så kontakt venligst vores support på info@kulturnatten.dk

Linket i min sms virker ikke. Hvad skal jeg gøre?

Prøv at logge på kulturpas.kulturnatten.dk og se om det virker herfra.

Virker det ikke herfra, kontakt venligst support på info@kulturnatten.dk

Jeg har fået sendt et digitalt Kulturpas fra en ven, og efter at jeg har aktiveret det virker linket ikke mere.

Du kan ikke bruge det gave-link, som du fik tilsendt fra din ven, til at tilgå Kulturpasset. Du kan altid tilgå passet fra kulturpas.kulturnatten.dk og vi anbefaler, at du gemmer denne side som bogmærke i din browser eller føjer siden til din hjemmeskærm.

Jeg har ikke data på min telefon, mens jeg er til Kulturnatten. Kan jeg stadig bruge mit digitale Kulturpas?

Nej, det kræver dataadgang at aktivere linket, og derfor skal du have adgang til dette. Visse arrangører har wi-fi, men det forventes ikke nødvendigvis, at dette er tilgængeligt i løbet af Kulturnatten.

Kan jeg få refunderet mine penge, hvis min telefon løber tør for strøm?

Nej, det er dit eget ansvar, at din telefon har strøm så længe du skal bruge Kulturpasset.