118. ARTiS: Art in Science

 

Kunst og videnskab: Udstilling i Københavns Universitets festsal
ARTiS inviterer for fjerde år i træk til fernisering på årets udstilling i Københavns Universitets smukke festsal til Kulturnatten. Udstillingen viser kunst og videnskab i skøn forening med festsalens malerier og gobeliner som baggrund.
For første gang finder årets prisuddeling også sted til Kulturnatten og der vil være spændende foredrag om kunst og videnskab.
Tag børnene med – de kan fx forme figurer af selvlysende ler eller lære hvorfor nogle ting lyser i mørket.

Tidspunkt: 18:00 - 22:00

ARTiS: Art in Science
Frue Plads 4
1168 København K
http://artis.ku.dk

Kategorier og område
Børn 6-12 år
English available
Kørestols – og barnevognsadgang
Opdag på egen hånd
Udstilling
Indre by
 

Tilhørende arrangementer


 
Tid
18:30 - 19:15

ARTiS 2019 prisuddeling

Som kulmination på ARTiS 2019 konkurrencen uddeles priser i kategorierne: Nano, Mikro, Mini, Makro, Mega, Visualiseringer, GPCR'er og ARTiS Young; desuden fremhæves det mest humoristiske og det bedste instrument billede og den bedste video. Endelig annonceres Bedste ARTiS 2019 billede. Bemærk at det vil være på engelsk.
 
Tid
20:00 - 20:15

Politik, mode og videnskab. Det visuelles magt.

Hvilken plads har det visuelle i vores samfund? Dette foredrag vil tage et kritisk blik på brugen af visuelle virkemidler i vores dagligdag, nye perspektiver i brugen af det visuelle i forskningskommunikation og den spirende blanding af kunst og videnskab. Foredrag af visuel designer, fotograf og ph.d. stipendiat ved DTU Andrea Bravo på engelsk.
 
Tid
20:30 - 20:45

Kunst i naturvidenskab – et vindue til forskningen

Det kan være en kunst at lave god naturvidenskabelig forskning, men kan naturvidenskab også være kunst? Mit foredrag udforsker de historiske og nutidige sammenhænge mellem kunst og naturvidenskab og hvordan kunsten kan bruges til at formidle forskning. Foredrag af adjunkt ved Københavns Universitet Thor C. Møller på dansk.