207. Folketinget

 

Børn på Borgen
På Lille Kulturnat slår Folketinget dørene op for børn mellem 6-12 år.

Aftenen byder på en række aktiviteter på Christiansborg Slot, bl.a. en skattejagt rundt på det gamle slot, hvor det gælder om at finde de rette spor og at løse små opgaver. Derudover kan børnene dyste i paratviden mod deres forældre, se en vild teaterforestilling om demokrati, male deres egne billeder i kreaværkstedet eller møde hende, der styrer hele Folketinget: Formand Pia Kjærsgaard.

Køb armbånd i indgangen.

Tidspunkt: 16:00 - 21:00

Folketinget
Rigsdagsgården 1
1240 København K
http://www.folketinget.dk

Kategorier og område
Børn 6-12 år
Slotsholmen
 

Tilhørende arrangementer


 
Tid
16:00 - 21:00

Dril politikerne

På væggen i Vandrehallen kan du se en 268 m lang blomsterfrise. Frisen er et maleri af blomster, dyr og ord, der driller politikerne, når de går forbi. Kom op i kreaværkstedet og lav din egen tegning, der kan gøre det gamle maleri endnu sjovere. Din tegning bliver hængt op i Vandrehallen i aften.
 
Tid
16:00 - 21:00

Folketingssalen

Du har sikkert set Folketingssalen på tv. Det er politikernes mødelokale. Her vedtager de love og diskuterer med hinanden. I aften kan DU gå på opdagelse i salen. Tag f.eks. en selfie i en af de grønne folketingsstole og se, hvor meget du kan ligne en politiker. Del dit billede #BørnpåBorgen
 
Tid
16:00 - 21:00

Hvis du var statsminister

Hvad ville du gøre, hvis du var statsminister i Danmark? Smut forbi malerierne af Danmarks statsministre på 1. sal og skriv, hvad du ville bestemme, hvis du styrede landet.
 
Tid
16:00 - 21:00

Kreaværksted

Den store Landstingssal på 1. sal er blevet forvandlet til et kreaværksted. Kom og lav dine egne badges og tegninger – eller løs små sjove opgaver.
 
Tid
16:00 - 16:30
17:30 - 18:00

Mød chefen for det hele

Chefen i Folketinget hedder Pia Kjærsgaard. Hun kaldes også Folketingets formand. Kig forbi hendes kontor i Vandrehallen i løbet af aftenen og hør, hvordan hun holder styr på de andre politikere.
 
Tid
16:00 - 21:00

Prøv lykken

Kom og prøv det store lykkehjul i Vandrehallen og svar på spørgsmål om Christiansborg Slot og hvad politikerne laver. Spil mod dine forældre. Måske ved du mere end dem?
 
Tid
16:00 - 21:00

Tag på skattejagt i det gamle slot

Gå på opdagelse på slottet. Find hemmelige spor, der viser dig vej til skatten. Du starter i Indre Hal, hvor du får dit eget skattekort. Lad skattejagten begynde!
 
Tid
17:00 - 17:30
18:00 - 18:30
19:00 - 19:30

Du bestemmer her!

Kom og se et teaterstykke, som du er med til at bestemme, hvad skal handle om. Sæt dit kryds i stemmeboksen ved diktatur, anarki, demokrati eller enevælde. Den styreform, der får flest stemmer, bliver opført af skuespillere med musik, kostumer, drillerier og skøre improvisationer. Der er teater fire gange i løbet af aftenen: kl. 17, 18, 19 og 20.