911. Glyptoteket

 

Stor jubilæumsfest med silent disco og enestående arkitektur og kunst
Vi fejrer, at Carl Jacobsen for 125 år siden havde en vision om at bygge et skønhedstempel til glæde for folket. Få en introduktion til museets detaljerige arkitektur og bryggerens enestående kunstsamling.
Prøv silent disco i festsalen mellem guder og helte til et specialkomponeret korværk inspireret af antikkens hymner skabt af Valby Vokalgruppe.
Nysgerrige kan gå på jagt i museets arkitektur, mens de ølglade kan købe Glyptotekets jubilæumsøl brygget i samarbejde med Carlsberg Laboratorium.

Tidspunkt: 18:00 - 00:00

Glyptoteket
Dantes Plads 7
1556 København V
http://www.glyptoteket.dk

Kategorier og område
Børn 2-5 år
Børn 6-12 år
English available
Foredrag
Koncert
Køb et måltid
Kørestols – og barnevognsadgang
Opdag på egen hånd
Prøv-selv
Udstilling
Vesterbro/Kødbyen
 

Tilhørende arrangementer


 
Tid
18:00 - 22:30

Introduktioner til museets samlinger og arkitektur

Hele aftenen kan du opleve Glyptotekets omvisere fortælle om museets unikke arkitektur, som gemmer på overraskende og fantasifulde detaljer overalt. Du kan også vælge at blive klogere på Carl Jacobsens enestående samlinger, der tæller verdensklasse kunst fra et tidsspænd på 6.000 år.
 
Tid
18:00 - 23:30

Picnic serverer mad og drikke i museumscafèen

I Glyptotekets museumscafé, Picnic, kan børn og voksne spise lækker aftensmad ved langborde indtil kl. 20.30. Derefter bydes der på skønne snacks, drinks og ikke mindst Glyptotekets særlige jubilæumsøl udviklet i samarbejde med Carlsberg Laboratorium.
 
Tid
18:00 - 20:00

Skattejagt efter mønstre, monstre og dyr

Med en ”Glypto-leg” i hånden kan børn og deres voksne gå på opdagelse i Glyptotekets fantasifulde og detaljerige arkitektur, som gemmer på et væld af mønstre, monstre, fantasidyr og farver.
 
Tid
20:00 - 23:30

Silent disco og farvestrålende lys i festsalen

Oplev museets smukke festsal i farvestrålende lys med et specialkomponeret korværk i ørerne. Værket skabt af Valby Vokalgruppe specielt til Glyptoteket på baggrund af forskning i antikkens musik.