952. Lokale aktører i Sydhavnen

 

Lyshavn - Den Lille Kulturnat i Sydhavnen
KOM TIL ET BRAG AF EN KULTURNAT I SYDHAVNEN!
Lokale aktører i Sydhavnen er gået sammen om at skabe en masse forunderlige børnearrangementer på Teglværket i SV. Prøv rulleskøjtedisko og grafitti-, stearinlys og cirkusworkshop! Oplev et fantastisk ildshow og seje dansere! Lyt til free style rap og slut dagen af med præstens godnathistorie på vand!

Tidspunkt: 16:00 - 21:00

Frederiksholm kirke, Sydhavn Sogn
Teglholmsgade 27
2450 København SV
https://www.facebook.com/events/2473158899421896/

Kategorier og område
Børn 6-12 år
Carlsberg/Valby/SV
 

Tilhørende arrangementer


 
Tid
16:00 - 19:00

Grafittiworkshop

Giv dig i kast med et sejt grafittimaleri med rigtige spraydåser på Teglværkets store mur.
 
Tid
16:00 - 18:00

Leg og bevægelse

Vær med, når Idrætsprojektet disker op med alverdens sjove lege.
 
Tid
16:00 - 19:00

Rulleskøjtedisko

Fed musik og masser af gulvplads! Kom og dans rulleskøjtedans med alle dine venner. Tag dine egne rulleskøjter med eller lån et par gratis hos os. Vi har rulleskøjter fra str. 4år.
 
Tid
16:30 - 16:40

Happening! Improviseret performance

Stands&Dans’ dansere improviserer ved indkørsel til Teglværket
 
Tid
16:45 - 17:00

Danseforestilling! Med Stands&Dans - Talentholdet

Dansebryggeriets talenthold viser forestillingen PULS af koreograf Marie Lykkemark. En rytme kan repræsentere liv, drivkraft, motivation, hamsterhjul eller vores alles hverdag. Det handler om at være tunet ind på hinanden og at være parat til at gå det uventede i møde.
 
Tid
17:00 - 20:30

Bådebyggerværksted

Byg en sejlbåd, pynt den med lys og søsæt den i Teglværkets havn. Tilsammen laver vi et bølgende lyshav.
 
Tid
17:00 - 20:00

Verdens lys - stearinlysworkshop

Vær med til at lave flotte stearinlysmønstre ved at dryppe farvede lys i vand. Du kan også tænde et lys i kirkens lysglobe og sende en tanke til en du har kær.
 
Tid
17:20 - 17:30

Happening! Improviseret performance

Stands&Dans’ dansere improviserer ved indkørsel til Teglværket
 
Tid
17:40 - 18:00

Danseforestilling! Med Stands&Dans - Kompagniet

Dansebryggeriets kompagni viser danseforestillingen 'XYpsilon' af koreograf Georgia Kapodistria. Vi undersøger, hvordan dansere oplever/omformer andre danseres bevægelser. Tiden er en faktor, der er brugt på at tilpasse/forfine og publikum kan forvente et levende og vibrerende rum.
 
Tid
18:20 - 18:40

Freestyle rap

Hør dit eget eller dit barn ord blive en del af Frescos kulturnats freestyle rap, når han på forunderligste vis integrerer alle de ord vi løbende indsamler fra publikum.
 
Tid
19:00 - 19:30

Nycirkus og ildjonglering

Forestillingen ”LYS X” er skabt specielt til Den Lille Kulturnat af de syv artister i alderen 10-15 år og instruktøren Troels Brendstrup. Bagefter er der jonglering med ild ved vandet.
 
Tid
19:00 - 20:00

Popcorn over bål

Lav hjemmelavet popcorn over bål. Nyd dem med det samme eller gem dem til Godnathistorien!
 
Tid
20:00 - 20:30

Godnathistorie

Oplev en anderledes godnathistorie på vand. Vi slutter dagen af med en mini lysgudstjeneste, hvor du under et lunt tæppe og med popcorn i hånden kan lade dig henfalde til ren magi af lys, ord og musik.
 

Yderligere information


 
De lokaler aktører: Idrætsprojektet, Børnekulturstedet ved Karens Minde, Stands&Dans, Teglværket, SV festivalen Ørkenfortet og Frederiksholm kirke.