807. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

 

Oplev sundhedsvidenskaben gennem fængende forelæsninger, musikalske hjerterytmer, sjove minilaboratorier og rundvisninger.
Føl dit hjerte slå til bankende rytmer. Hold vejret i spænding, når du opklarer en mordgåde. Mærk pulsen stige, når du udfører en simuleret operation som kirurg. Hør om ruslægemidler og se spiselige QR-koder mod hovedpine. Quiz med arme og ben. Test dig selv i en forhindringsbane og få tips til en sund livsstil. Få et sus i maven, når du ser Københavns smukkeste udsigt fra Mærsk Tårnets 15. sal. Til Kulturnatten tager SUNDs forskere dig i hånden gennem en verden af levende videnskab.

Tidspunkt: 18:00 - 22:00

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet (Mærsk Tårnet)
Blegdamsvej 3 B
2200 København N
https://www.sund.ku.dk/besoeg/kulturnat

Kategorier og område
Foredrag
Koncert
Køb et måltid
Kørestols – og barnevognsadgang
Opdag på egen hånd
Prøv-selv
Rundvisning
Udstilling
Nørrebro
 

Tilhørende arrangementer


 
Tid
18:00 - 22:00

Apotek anno 1820. Prøv at trille piller

Hør om de gamle medicinformer og se arbejdsteknikker, udstyr samt droger fra plante- og dyreriget.
 
Tid
18:00 - 22:00

Er du ældre eller yngre end du tror?

Test din kondition, reaktion, styrke og dit blodsukker. Er din biologiske alder er 40 eller 80 år?
 
Tid
18:00 - 22:00

Forunderlig folkesundhedsvidenskab

Hør på skift om forskning i organdonation, ulighed i sundhed og intelligente sundhedsteknologier.
 
Tid
18:00 - 22:00

Hjertestop og hjerteløbere

Genopliv en interaktiv dukke og hør om forskning og muligheder inden for genoplivning og hjertestop.
 
Tid
18:00 - 22:00

Kirurg for en aften

Prøv at undersøge en plastiktarm og tal med kirurgerne.
 
Tid
18:00 - 22:00

Minilaboratorium: Find spor med retsmedicinerne

Undersøg et gerningssted og gæt, hvad der skete. Alle kan være med. Husk din mobil!
 
Tid
18:00 - 22:00

Minilaboratorium: Fra slangegift til modgift

Se dødbringende giftslanger, hør om slangegifte og hvordan forskerne udvikler nye modgifte. Tør du?
 
Tid
18:00 - 22:00

NaturMedicinsk Museum: Ruslægemidler

Fra morfin til cannabis. Oplev mødet mellem natur og kultur, sygdom og eufori, forskning og forbud.
 
Tid
18:00 - 22:00

Oplev DNA

Prøv at lave DNA fra tomater, byg en model af DNA og se kromosomer fra mennesker i mikroskopet.
 
Tid
18:00 - 22:00

PDZnet - Hvad hjernen er fuld af

Oplev forskning i relationer mellem proteiner i hjernen og vejen mod fremstilling af nye lægemidler.
 
Tid
18:00 - 22:00

På toppen af Mærsk Tårnet

Få sug i maven og nyd udsigten over smukke København fra 15. sal. Tag elevatoren fra foyeren - Stefanskirkens kor Stefantastic underholder i foyeren kl. 18:30 & 20:00.
 
Tid
18:00 - 22:00

Spiselige QR-koder der fjerner hovedpine

Se eksempler på og hør om udvikling af 2D- og 3D-printede lægemidler, der passer til netop dig.
 
Tid
18:00 - 22:00

Stamceller og kroppens udvikling

Undersøg stamceller og lær hvordan de kan fortælle os noget om sygdomme og behandlinger i fremtiden.
 
Tid
18:00 - 22:00

Tænder for livet

Hvad ved du om de produkter, vi bruger i munden? Oplev 3D-scanning, tandblegning og vind en goodiebag.
 
Tid
18:15 - 19:00

Rundvisning: Mød dine celler (UDSOLGT)

Center for Sund Aldring er tværfaglig aldringsforskning fra celle til samfund. Forskningscenteret undersøger forebyggelse, hverdagsliv og fællesskaber. På denne rundvisning kan du få et indblik i centerets arbejde og dykke ned i en vigtig del af arbejdet, når du kommer med lektor Claus Desler i laboratoriet. Turen afsluttes med udsigten på 15. sal.
 
Tid
18:30 - 19:15

Forelæsning: Se under huden - quiz med arme og ben

Bliv medicinstuderende for en aften & fordyb dig nerver, muskler og bevægeapparat. Oplev professor Jørgen Olsens nytænkende anatomiundervisning, hvor den klassiske undervisningsform, det anatomiske teater, kombineres med moderne videoteknik. Undervejs kan du deltage aktivt og svare på spørgsmål via din smartphone. Mødested: Jerne-auditoriet.
 
Tid
18:30 - 19:15
19:00 - 19:45
20:00 - 20:45
21:00 - 21:45

Rundvisninger i Mærsk Tårnet (UDSOLGT)

Kom helt tæt på den prisvindende arkitektur og den nyeste sundhedsvidenskabelige forskning. Oplev den stemningsfulde arkitektur bag facadens 3300 kobberskodder og se de store auditorier og små studiekroge. Du besøger en laboratorieetage og får fakta og anekdoter om livet i Københavns nye forskerfyrtårn. Vi slutter på toppen med spektakulær udsigt.
 
Tid
19:00 - 19:45
21:00 - 21:45

Performance: The Rhythm of Your Heart

Mærk dit hjerte slå, når kunst og videnskab mødes i en enestående oplevelse. Retro-futuristisk electronica, visuals og forskningsformidling om hjertets forunderlighed forenes i en unik performance på Kulturnatten. Oplev professor Nicole Schmitt, bandet Detekt og lysinstallationskunstnerne Rathschau & Lisboa. I Holst-auditoriet. NB: Først-til-mølle.
 
Tid
19:15 - 20:00

Rundvisning: Mød dine celler (UDSOLGT)

Center for Sund Aldring er tværfaglig aldringsforskning fra celle til samfund. Forskningscenteret undersøger forebyggelse, hverdagsliv og fællesskaber. På denne rundvisning kan du få et indblik i centerets arbejde og dykke ned i en vigtig del af arbejdet, når du kommer med lektor Claus Desler i laboratoriet. Turen afsluttes med udsigten på 15. sal.
 
Tid
19:30 - 20:15

Forelæsning: Veterinærens faglighed i ’One Health’

Dyrlæger har i mere end 150 år arbejdet med sundhed og sygdom hos dyr og mennesker. Bliv studerende for en aften og hør professor Liza Rosenbaum Nielsen fortælle om ’One Health’ - en ny, holistisk tilgang til fremme af sundhed hos dyr, mennesker og miljø. Hvordan mener du, dyrlæger skal bidrage til bæredygtig samfundsudvikling? I Jerne-auditoriet.
 
Tid
20:30 - 21:15

Forelæsning: Psykedeliske stoffer som medicin?

Bliv farmaceutstuderende for en aften og hør, hvad te-ritualer og selvindsigt har med psykedeliske stoffer at gøre. Lektor Jesper T. Andreasen fortæller fængslende om disse stoffers effekter, som forskerne igen har fået interesse for. Om potentialer til behandling af sindslidelser og afhængighed - og om risikabel brug. Mødested: Jerne-auditoriet.
 
Tid
20:30 - 21:00
21:15 - 21:45

Langsom forskning forklaret på rekordtid

Science slam: Unge aldringsforskere fortæller om deres arbejde – de har 3 minutter hver! Hør om hjernens klemmemuskler, som sørger for at blodet kommer rigtigt rundt i hjernen, om ældre der laver frivilligt arbejde såsom undervisning i eget hjem, og om hvordan legestuer på plejehjem kan bekæmpe ensomhed blandt ældre beboere og småbørnsforældre.