105. Arbejdermuseet

 

Skæg med Stauning
Hvad ville du kæmpe for, hvis du blev statsminister? Vær med, når Arbejdermuseet skruer tiden tilbage til dengang Thorvald Stauning gik fra arbejderdreng til statsminister. Lav din egen valgplakat, sorter cigarer på tid og dans løs i festsalen ligesom dengang Stauning gik til optagelse på Balletskolen. Hele museet summer af aktiviteter med både folkekøkken for børn, kludedukkeværksted, højtlæsning på loftet og avishatteværksted i kælderen.

Tidspunkt: 16:00 - 21:00

Arbejdermuseet
Rømersgade 22
1362 København K
http://www.arbejdermuseet.dk/

Kategorier og område
Børn 2-5 år
Børn 6-12 år
Foredrag
Forestilling
Køb et måltid
Kørestols – og barnevognsadgang
Opdag på egen hånd
Prøv-selv
Udstilling
Workshop
Indre by
 

Tilhørende arrangementer


 
Tid
16:00 - 21:00

Cigarsorterer for en aften

Stauning var uddannet cigarsorterer. Hvor hurtigt kan du sortere cigarerne? Og hvor pænt? Sortér og pak cigarer på tid.
 
Tid
16:00 - 21:00

Form din egen avishat

På Staunings tid kunne gamle aviser genbruges til alt lige fra madpakkepapir til avishatte. Hvad kan du skabe ud af gamle aviser? Brug dine hænder i kælderen i særudstillingen ”Håndens arbejde”.
 
Tid
16:00 - 21:00

Gå på opdagelse i hele museet

Alle museets udstillinger holder åbent til ære for de yngste og deres voksne under hele kulturnatten. Her kan I f.eks. besøge familien Sørensens originale lejlighed fra 1915, genopdage 1950'erne eller tage et smut forbi Staunings gamel kontor i Børnenes Arbejdermuseum.
 
Tid
16:00 - 21:00

Kludedukkeværksted

Kom og lav din egen helt egen kludedukke. Skal den ligne Stauning eller en af hans damer? Kludedukkeværkstedet finder du på museet 2. sal.
 
Tid
16:00 - 21:00

Lav din egen valgplakat

Kom og slå dig løs i vores plakatværksted i festsalen: Hvad ville du sætte på dagsorden, hvis du blev statsminister? Børns ret til leg? Flere legepladser? Eller måske klimaet? Lav din helt egen valgplakat og del dit budskab.
 
Tid
16:00 - 21:00

Lille Thorvald og store Stauning

I Børnenes Arbejdermuseum kan du cykle ud med varer på budcyklen, sortere flasker på fabrikken eller løbe ærinder for købmanden. Er pengene små må du gå til pantelåneren. I Staunings gamle kontor kan du se karaflen fra Kanslergadeforliget eller tage en pause og se tegnefilmen ”Lille Thorvald og Store Stauning”.
 
Tid
16:00 - 21:00

Staunings sekretærværksted

Prøv pennen eller sæt dig ved skrivemaskinen. Stauning var en fremragende sekretær – er du? Find sekretærværkstedet på Balkonen.
 
Tid
16:00 - 16:30
17:00 - 17:30
18:00 - 18:30
19:00 - 19:30
20:00 - 20:30

Varm kakao og rabarberdrenge

Da Stauning var barn holdt han meget af at invitere gadens andre børn med op på tørrelofterne, hvor han læste historier højt og lavede dukketeater. Denne aften åbner vi op vores fantastiske loftsrum, serverer varm kakao og læser højt fra rabarberdrengen. maks. 30 pladser. Hent gratis billet i butikken.
 
Tid
16:30 - 17:00
18:30 - 19:00

Dans med Stauning

Kan du mon klare optagelsesprøven til Balletskolen? Vær med når Signe Danseglad inviterer alle børn med ud på dansegulvet i Arbejdermuseets smukke festsal.
 
Tid
17:00 - 21:00

Småfolkets Køkken

Café & Øl-halle “1892” inviterer til småfolkets køkken, hvor der serveres god, gammeldags mad for både store og små. Kom og fejr fællesskabet og hyggen i den historiske restauration. Til arrangementet sidder vi ved langborde, og alle er velkomne! Brændende kærlighed m. økologisk bacon fra glade grise, mos, grønt, bløde løg & rødbede.