514. Bank- og Sparekassemuseet

 

En ukendt perle
Kom og opdag det lidt 'hemmelige' og stemningsfulde Bank- og Sparekassemuseum, beliggende i en smuk, gammel købmandsgård ved Christianshavns Kanal.
På Kulturnatten inviteres børn og voksne indenfor til rundvisning og prøv-selv aktiviteter.. Se også en helt ny særudstilling om Christianshavn i 400 år, hør spændende foredrag og smag på historien.

Tidspunkt: 18:00 - 23:00

Bank- og Sparekassemuseet
Ovengaden Neden Vandet 11
1414 København K
http://www.bankogsparekassemuseet.dk

Kategorier og område
Børn 2-5 år
Børn 6-12 år
Foredrag
Prøv-selv
Rundvisning
Udstilling
Christianshavn/Holmen
 

Tilhørende arrangementer


 
Tid
18:00 - 23:00

Bank- og Sparekassemuseet

Et besøg i Bank- og Sparekassemuseet er et kig ind i 1800-tallets bankvæsen. Museet giver børn og voksne indblik i en tid, hvor bankerne fik større betydning i dansk og international finansverden. Du kommer også indenfor i Privatbankens første direktør C.F. Tietgens kontor, hvor du kan lære en af Danmarks betydeligste finansmænd bedre at kende.
 
Tid
18:00 - 23:00

Christianshavn i 400 år

På Kulturnatten åbner en særudstilling, som markerer Christianshavns 400 års fødselsdag. Mere end nogen anden bydel har Christianshavn haft mange ansigter. Fra forsvarsværk og uafhængig købstad over rige købmandsgårde og mørk slum. I dag deler finansvirksomheders glasfacader pladsen med de idylliske kanaler og Christianias alternative livsstil.
 
Tid
18:00 - 23:00

Det er for børn!

I skrive- og tegneværkstedet er der aktiviteter for børn, fx kan du prøve at skrive med fyldepen og blæk og tegne i en særlig christianshavner malebog, som du får med hjem. Der er også særlige rundvisninger i Bank- og Sparekassemuseet for børn.
 
Tid
18:00 - 23:00

Smag på historien!

Bank og sparekassemuseet ligger i en flot, gammel købmandsgård, der blandt andet har været ejet af likørproducenten Peter F. Heering, kendt for sin verdensberømte kirsebærlikør, Cherry Heering. Kom og smag på vinen, hør om bygningens historie og kig ned i den stemningsfyldte kælder, hvor de gamle vintønder fra dengang stadig findes bevaret.
 
Tid
19:00 - 19:30

B&W - Danmarks største industrivirksomhed

I 1950’erne var den christianshavnske virksomhed Burmeister & Wain landet største og mest betydningsfulde industriarbejdsplads med næsten 10.000 ansatte. Lektor, ph.d.Niels Jul Nielsen fortæller om B&W’s spændende historie som virksomhed og arbejdsplads.
 
Tid
20:00 - 20:30

300 års skohistorie

Christianshavn er en kunstig ø, skabt i 1600tallet ved at fylde jord, husholdningsaffald, byggeaffald m.v. på havbunden og bygge huse ovenpå. Undergrunden er fuld af spændende ting og sager fra fortiden, bl.a. en masse gamle sko! Museumsinspektør, Ph.d. Vivi Lena Andersen fortæller om 300 års skohistorie ud fra arkæologiske udgravninger.