420. Medicinsk Museion

 

Epidemihistorie, laboratorieforsøg og guld fra gemmerne
Når mørket sænker sig, åbner vi dørene til en aften med fuldt program. Gå på opdagelse i den nye udstilling om corona-epidemien, og besøg laboratoriet Living Room, der eksperimenterer med svampe og orme i gamle genstande. I løbet af aftenen kan du opleve talks med museets forskere og komme tæt på medicinhistorien, når konservatorerne viser samlingen frem. Først på aftenen vil du derudover få mulighed for at udforske knogler, kranier og lægens instrumenter.

Tidspunkt: 18:00 - 00:00

Medicinsk Museion, Københavns Universitet
Bredgade 62
1260 København K
http://www.museion.ku.dk/da

Kategorier og område
Børn 6-12 år
Foredrag
Koncert
Opdag på egen hånd
Prøv-selv
Rundvisning
Udstilling
Frederiksstaden
 

Tilhørende arrangementer


 
Tid
18:00 - 20:00

Familieaktivitet: Kroppen helt tæt på

Vi har bogstavelig talt skeletter i skabene på Medicinsk Museion, og til årets Kulturnat kan hele familien undersøge knogler og kranier. Hjælp os med at pakke samlingen ud, og gå på opdagelse i indholdet. Udforsk knogler, organer og lægens instrumenter sammen med os. Hvad er det? Hvad har det været brugt til? Og er det virkelig fra et menneske?
 
Tid
18:30 - 18:45
20:30 - 20:45

Omvisning: Smugkig på The Living Room

Hvad sker der, når et museum aktivt skaber forfald og nedbryder de gamle genstande, som museet egentlig skulle konservere og bevare for eftertiden? Det kan publikum opleve, når de besøger The Living Room – et eksperimenterende projekt, der udforsker museumsgenstandes liv i et spændingsfelt mellem lydkunst, konservering og filosofi.
 
Tid
19:00 - 19:15
22:00 - 22:15

Talk: Verden er i dig

Verden omkring os påvirker os konstant: Jordens rejse omkring solen har lært dine celler om døgnets rytmer, og trillioner af mikroorganismer hjælper din krop med at fordøje din mad. Hør Adam Bencard fortælle om biomedicinsk forskning fra udstillingen Verden er i dig på Kunsthal Charlottenborg, der undersøger samspillet mellem omverden og menneske.
 
Tid
19:30 - 19:45
21:00 - 21:15

Talk: Hvordan bliver corona historie?

Særudstilllingen 'Corona bliver også historie en dag' spejler COVID-19 epidemiens erfaringer i fortidens smitsomme sygdomme. Hør to af udstillingens kuratorer fortælle om ting og sager fra coronaens tid, der bliver fremtidens museumsgenstande og dermed en del af pandemiernes historieskrivning.
 
Tid
20:00 - 21:30

Formidling af folkesundhedsforskning

Se hvordan vi inddrager mennesker i nyskabende folkesundhedsforskning. Catharina Sandholdt og Sofie Bergien viser, hvordan fotos, lyd, interviews og tegning kan bruges til at belyse, hvordan coronakrisen blev oplevet blandt etniske minoriteter, og hvordan ældre lever med multipel sclerose.
 
Tid
20:00 - 20:15
21:30 - 21:45

Talk: Kroppen i rummet – rummet i kroppen

Vidste du, at din krop er lavet af stjernestøv fra solsystemets fødsel fra 4.6 milliarder år siden? Måske er det derfor, mennesket har en drøm om at rejse tilbage ud i rummet, selvom denne rejse på ingen måde er let? Hør kurator Jacob Lillemose fortælle om de mange udfordringer, der er ved at forlade Jorden og opholde sig i et fremmed miljø.
 
Tid
21:00 - 21:30
22:00 - 22:30

Konservatorerne viser nyt fra gemmerne

Konservatorerne har igen i år været i museets gemmer. Kom forbi og se, hvad de har fundet af nye spændende fund fra museets store samling. Se genstande fra gynækologien, bliv klogere på præventionens udvikling, og kom tæt på tekstilsamlingen, der viser, hvordan patienter har set ud gennem historien.
 
Tid
23:00 - 23:30

Performance: (us((we(((are))them)

Mutantgruppen Dødstrompeterne udfører et sonisk ritual, der bearbejder, hvordan vi alle tilsyneladende er adskilte, men alligevel sammenviklede via svampesporer, lydlige vibrationer og livets vilde netværkssystemer. Performancen er en del af projektet The Living Room, der eksperimenterer med museumsgenstandes liv fra konservering til forfald.