758. Asia House

 

Over 120 års samarbejde mellem Danmark og Asien
Asia House, ØK’s første hovedkvarter fra 1897, er i dag en platform for moderne samarbejde mellem Danmark og Asien. Gå på opdagelse i historierne om startskuddet til dansk globalisering, og hør hvilke aktiviteter, der foregår i Asia House i dag.

Tidspunkt: 18:00 - 22:00

Asia House
Indiakaj 16
2100 København Ø
http://www.asia-house.dk

Kategorier og område
Koncert
Opdag på egen hånd
Udstilling
Østerbro/Nordhavn
 

Tilhørende arrangementer


 
Tid
18:15 - 20:30

ØK’s tilblivelse (kl. 18:15, 19:15, 20:15)

27. marts 1897 stiftede etatsråd H.N. Andersen Det Østasiatiske Kompagni, og byggede et hovedkontor på Indiakaj i Søndre Frihavn. Forretningen tog hurtigt fart, og i 1970'erne var ØK vokset til Skandinaviens største virksomhed. Men hvorfra kom ideen til dette danske globale forretningseventyr? Hør om ØK’s tilblivelse og tidlige historie.
 
Tid
18:30 - 20:45

ØK’s flåde ( kl. 18:30, 19:30 og 20:30)

Fra den spæde start i 1897, med den 3-mastede barkentine Ragnhild, voksede ØK’s flåde sig i løbet af det 20. århundrede til en af verdens største og mest teknologisk avancerede, og udviklede nye innovative dieselskibe. Selandia (1912), det allerførste af sin slags, er det mest berømte. Hør Søren Søgaard (kaptajn i ØK) fortælle om ØK’s flåde.
 
Tid
18:45 - 21:00

Asia House i dag (kl. 18:45, 19:45, 20:45)

I dag lever ØK’s arv og historie videre i Asia House. ØK’s Almennyttige Fond etablerede i 2005 Asia House som en platform, med formål at styrke danske relationer til Asien. Med afholdelse af seminarer, møder samt implementeringen af erhvervsfremmende projekter i Asien, er der atter fuld af liv i huset på Indiakaj. Hør mere om Asia House arbejde.
 
Tid
19:00 - 21:15

Music Confucius Institute (kl 19:00, 20:00, 21:00)

Music Confucius Institute (MCI) blev etableret I 2012 som et samarbejde mellem det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Central Conservatory of Music, Beijing i Kina. Kom og høre Musikerne fremføre kinesiske værker.