852. Brønshøj Bibliotek

 

Mørke på biblioteket
Bliv lukket ind(e) i mørket på Brønshøj Bibliotek. Vi undersøger mørket, lyset og kontrasterne. Gennem musik, skattejagt og kreativt værksted undersøger vi, om der kun findes uhyggelige ting i mørket.

Tidspunkt: 18:00 - 23:00

Brønshøj Bibliotek
Krabbesholmvej 3
2700 Brønshøj
https://bibliotek.kk.dk/bibliotek/broenshoej

Kategorier og område
Børn 2-5 år
Børn 6-12 år
Koncert
Kørestols – og barnevognsadgang
Opdag på egen hånd
Prøv-selv
Workshop
Nordvest
 

Tilhørende arrangementer


 
Tid
18:00 - 19:00
19:45 - 21:00

Dj Ramses spiller mørkets melodier

Vores bibliotekar Rasmus Riiskjær inkarnerer sig denne aften som mørkets fyrste, og graver dybt i sin pladesamling efter mørkets og nattens lyd-universer, der både består af festlige og løsluppet stemning, mystiske, drømmende lyde og rytmer, melankoli og afsavn og en foruroligende uhygge på tværs af genrer og musikalske konventioner.
 
Tid
18:00 - 22:00

Monsterjagt i biblioteket

I det mørklagte bibliotek kan du møde Sneuhyret Nanook og Bjergkæmpen Arcta. Mon du kan svare på ilddragen Fernos’ mystiske gåde? Monsterjagten er baseret på bøgerne af Adam Blade, og kun ved at finde alle syv monstre kan du skabe fred i landet.
 
Tid
19:00 - 19:45

Mørk koncert med Rune og Maria

Duoen Rune & Maria spiller original børnemusik med sang, rap og guitar. Vi sætter jagten ind på at finde verdens uhyggeligste sang. Men det bliver nok alligevel mere sjovt end uhyggeligt. Temaet er eventyr, fabeldyr og superhelte, når de sjove sange og historier sætter gang i fantasien og leger med sprogets flertydighed. 3-9 år.
 
Tid
20:15 - 21:30

Kom og tryk: HVIDT PÅ SORT!

Lav din egen mulepose til dine bøger med tryk af blade fra bibliotekets mange smukke potteplanter. Billedkunstneren Susanne Te-shu Chang vil være der til at hjælpe. Vi trykker så længe lager haves.
 
Tid
21:00 - 21:45

Koncert m. Line Marianne (duo)

LineMarianne er dansk sangerinde, der bevæger sig i en stemningsmættet, indiepoppet sound. Kærligheden til organisk retro-sound og store stemmer fra mørket som Nick Cave og Lana Del Rey blander sig med en stemning inspireret af store filmkunstnere som Godard og Lynch. Hun er albumaktuel med ”Traveller”.